Nikolaj Arcel har sammen med Nørgaard defineret universet og givet det et snit og en stil, der kan bære igennem. Arcel har skrevet manuskriptet, og en mere kompetent formidler af genrefilmens regelsæt finder man næppe herhjemme. Eric Kress har fotograferet, og hvis det både skal være toplækkert og have kant, er Kress manden.
Musikken, komponeret af Johan Söderquist, balancerer på samme måde det effektfulde og det stilfuldt stemningsfulde, så man må lave et diskret skrabud af respekt for det udøvede håndværk.
Production value
Man har virkelig gjort sig umage for at kunne skabe denne Rolls-Royce-version af, hvad der i vore dage mest naturligt havde været en tv-krimi.
Man har virkelig gjort sig umage for at kunne skabe denne Rolls-Royce-version af, hvad der i vore dage mest naturligt havde været en tv-krimi.
Eftersom der oven i købet i dén grad er lagt op til et filmseriemord i biografen, er der også brug for noget seriøs production value. Hvilket bliver leveret, uden at man risikerer at miste taget om stil og spænding ved at overdrive greb og effekter. De få actionscener er kortfattede og effektive. Skildringen af kvinden i buret nøjagtig så skræmmende klaustrofobisk, som det er nødvendigt.
Nikolaj Lie Kaas er skarp som den martrede og manisk stædige Carl Mørck med de såre beskedne sociale kompetencer. Her er en strømer med alle genrens klicheer kørt i stilling, og som alligevel snor sig uden om dem med Kaas’ knastørt doserede selvironi.
Svenske Fares Fares er et lige så karismatisk valg til rollen som Mørcks sidekick i Afdeling Q for hengemte sager, Assad – og kemien imellem de to er i top. Sonja Richter, Peter Plaugborg og Mikkel Boe Følsgaard sørger for, at niveauet holdes i de tre største biroller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar